Familiedrevet hotel med fantastisk solrig beliggenhed, halvpension og wellness
Hotel Cristallo ligger i et fredeligt område i begyndelsen af hovedgaden i Canazei. Hotellet er omgivet af smuk natur og de storslåede Dolomit-bjerge.
Rummelige og lyse værelser
Hotellets værelser er rummelige, lyse og smukt indrettede i moderne alpestil. Alle værelser er udstyret med brusebad og toilet, TV, hårtørrer, safeboks og gratis Wi-Fi.
Lækker mad og lokale vine
Hver morgen serveres en generøs morgenmadsbuffet i restauranten, så man kan få en god start på dagen. Hen på aftenen tilbydes en klassisk italiensk 3-retters menu inspireret af den ladinske kulinariske tradition, som kan nydes med lokale Trentino-vine fra hotellets egen vinkælder.
Wellness- og relaxafdeling
Hotellets nyrenoverede wellnesscenter har en opvarmet indendørs pool, en relaxafdeling, en sauna og et dampbad. Her kan du læne dig tilbage og slappe af efter en lang dag på de sneklædte pister i Canazei.
Hotel Cristallo har også et legerum til de mindste.