SKIREJSE TIL FIEBERBRUNN
HÆNGER SAMMEN MED SKICIRKUS SAALBACH HINTERGLEMM
OM FIEBERBRUNN
Den lille by Fieberbrunn i Tyrol er et af de første skisportssteder, man møder efter køreturen til Alperne. Skiområdet hænger sammen med det 270 pistekilometer store skiområde, der spænder over nabodalen Saalbach-Hinterglemm og hele vejen til Zell am See.
Pisterne omkring Fieberbrunn er meget børnevenlige og perfekt til en familieferie på ski, og man skal kun tage et par lifter højere op i terrænet for at finde lange, røde nedfarter samt gode offpistemuligheder. Skiområdet har meget at byde på for skiløbere på alle niveauer.
Oplev det store Skicirkus
Området omkring Fieberbrunn er koblet sammen med nabodalen Saalbach-Hinterglemm, som giver videre adgang til Zell am See. Hvis du er i bil, er der mulighed for en dagsudflugt med gletscher-skiløb i Kaprun, som liftkortet også gælder til. De 270 kilometer pister byder på fantastisk skiløb for alle niveauer, og et moderne liftsystem gør det nemt og hurtigt at komme rundt i området med minimal ventetid.
Uanset om du er i humør til de mere begyndervenlige pister omkring Fieberbrunn, mere udfordrende pister, funparks eller offpiste, har Skicirkus-skiområdet alt hvad du kan ønske dig på skiferien!
Byen Fieberbrunn
Fieberbrunn er en hyggelig lille by, som passer godt til familier og andre som ønsker rolige omgivelser. Fieberbrunn har et mindre udvalg af indkøbsmuligheder og restauranter. Byen kan desuden byde offentlig svømmehal og wellnesscenter med opvarmede udendørsbade samt en sjov oplevelse på Rodel-banen, som er en forlystelse med kælk på skinner.
Hvis man ønsker vild afterski, skal man hellere bo i Saalbach, og hvis det er vigtigt med butiksliv, har Zell am See mere at byde på.