Skip to main content
Trustpilot

Val Thorens

SKIFERIE I VAL THORENS

OPLEV DET PRISBELØNNEDE SKILØB I VAL THORENS OG DE 3 DALE

Om Val Thorens

Ikke færre end 5 år i træk har Val Thorens, som en del af det enorme skiområde Les 3 Vallées, kunnet lade sig kåre som verdens bedste skisportssted – og det er bestemt ikke uden grund. Med sin beliggenhed i 2300 meters højde er Val Thorens et sandt paradis for alle ski- og snowboardentusiaster, der ikke ønsker at gå ned på hverken solbeskinnede pistekilometer, afterski eller den lækreste savoieanske ostefondue.

Val Thorens er ”bygget” til skiløb. Som man kender det bedst fra de franske satellitbyer, er skiløbet i Val Thorens aldrig længere væk end et sneboldskast fra din hoveddør. De som oftest sneklædte gader, der slanger sig ned gennem byen, giver dig nem og hurtig adgang til pisterne, og med lidt god vilje kan du presse 9 timers skiløb ud af en 8 timers skidag.

Byens høje beliggenhed og imponerende snesikkerhed, gør desuden Val Thorens til en ideel destination for dig, der både elsker god sne men samtidigt ikke vil risikere at komme hjem uden den famøse goggletan.

Skiløbet

Fun Park
Offpiste
Stort skiområde

Byen

Afterski✮✮✮✮✮
Restauranter✮✮✮✮
Shopping✮✮✮✮
Velegnet til familier✮✮✮

Fakta om Val Thorens

Antal lifter30
Byens højde2300 m
km. piste i alt150 km

Bedst egnet for

Value for money✮✮✮
Velegnet for begyndere✮✮✮
Velegnet for børn✮✮✮
Velegnet for eksperter✮✮✮✮
Velegnet for offpiste✮✮✮✮✮
Velegnet for snowboardere✮✮✮✮
Velegnet for øvede✮✮✮✮
Fritekstsøgning

Indkvarteringer

Chalet 6 Les Balcons
Flotte lejligheder med fantastisk udsigt over Val Thorens - Vores charmerende Chalet-boliger på Les Balcons ligger i den øverste, mere rolige del af ferieområdet, kendt som Balcons-området. Du kan ne...
Centrum650 meter
Lift600 meter
Pist100 meter
Le Val Chaviere
Store nyrenoveret chaletlejligheder i hjertet af Val Thorens - Velkommen til Residence Le Val Chaviére - beliggende i hjertet af Val Thorens. Med nem og hurtig adgang til pisterne, er dette ideelt fo...
Centrum150 meter
Lift50 meter
Pist40 meter
Skileje300 meter
Les Balcons de Val Thorens
Store og flotte chaletlejligheder på balkonen i Val Thorens - Nyd udsigten fra Val Thorens' egen balkon. De store og flotte chaletlejligheder er perfekte til familien eller vennegruppen, der ikke vil...
Centrum650 meter
Lift50 meter
Pist50 meter
Les Balcons Platinium Val Thorens
Eksklusive ski in/ski out lejligheder med førsteklasse faciliteter - Les Balcons Platinium tilbyder enestående indkvarteringer og førsteklasses faciliteter til ski- og snowboardentuiaster, der søger...
Centrum500 meter
Pistski in/ski out
Ski-in/ski-outJa
Residence Le Tikal
Hyggelige lejligheder med direkte adgang til pisten - Drømmer du om en alpin tilflugtssted med en charmerende atmosfære og en fantastisk beliggenhed? Så er Residence Le Tikal det perffekte valg for d...
Centrum600 meter
Lift100 meter
Skileje100 meter
Residence Les Eterlous
Moderne lejligheder lige ved skiløjperne - Residence Les Eterlous i Val Thorens er et charmerende opholdssted i hjertet af de franske alper. Dette prestigefyldte kompleks byder på komfortabel indkva...
Centrum200 meter
Lift300 meter
Pist30 meter
Ski-in/ski-outJa
Residence Les Neves
Residence Les Neves - Det populære Residence Les Neves ligger i et af de mere livlige områder i den nordlige del af Val Thorens, inden for rækkevidde af skiområdet og byens barer og natklubber. Lejl...
Centrum0 meter
Lift200 meter
Pist50 meter
Skileje100 meter
Residence Les Trois Vallées
Lejligheder med god beliggenhed og fantastisk udsigt over de franske Alperne - Residence les Trois Vallées er en god indkvarteringsmulighed i Val Thorens, en af de mest eftertragtede skisportsdestina...
Centrum300 meter
Pist50 meter
Ski-in/ski-outJa
Rosael
Autentiske chaletlejligheder med nem og hurtig pisteadgang - De charmerende chaletlejligheder "Les Chalets de Rosaël" kombinerer komfort med sin rustikke træarkitektur for at skabe en autentisk...
Centrum700 meter
Lift250 meter
Pist50 meter
Bus only Val Thorens (liftkort ikke inkluderet)
Ring eller skriv gerne ind til os, hvis I har dette behov, så hjælper vi jer med at skræddersy efter jeres behov. Du kan vælge ikke at booke en pakkerejse, men selv stå for dele af rejsen. Vær dog opm...

Skiløb

SKILØB I VAL THORENS

Skiløbet i Val Thorens er for alle. Mulighederne er mange uanset om du er begynder, øvet eller ekspert, og områdets perfekte forhold indbyder til alt lige fra carving til dyb off-piste og touring. I centrum af det hele ligger alle skiskolerne, og herfra kan du som begynder trygt udvikle dit skiløb eller tage en forfriskning på en af de mange nærliggende restauranter. Der er også mulighed for at starte dagen med morgensolen i Orelle og køre lårene ømme på Val Thorens’ egen highway ”Morainen” eller at nyde den smukke panoramaudsigt på toppen af Cime Caron i 3200 meters højde.

Er du besat af fart, kan du som et fedt krydderi til skidagen tage en tur på den 6 kilometer lange kælkebane Cosmo-Jet eller teste adrenalinsuset i zip-linen, hvor en svævetur i 65 meter over byen giver dig mulighed for at opleve smukke Val Thorens fra oven.

GUIDENS TIP

I et stort skiområde som Val Thorens er der selvsagt mange spisemuligheder i terrænet, så det kan være svært at finde ud af hvor dagens frokost skal nydes – man vil jo nødigt vælge forkert. Derfor anbefaler guiden en gemt perle beliggende mellem Val Thorens og nabobyen Les Menuires. Restauranten, Chéz Pépé Nicolas, serverer skønne lokale retter i et hyggeligt og autentisk miljø, som ikke fås bedre i hele skiområdet. Bestemt et besøg værd. Restauranten findes til venstre for pisten ”La Chasse”.

PÅ SKI I DE 3 DALE

Har du mod på mere, er der mulighed for at prøve kræfter med det prisvindende skiområde, Les 3 Vallées. Foruden Val Thorens udgøres Les 3 Vallées af Méribel og Courchevel og sammen gemmer de tre dale på mere end 600 fantastiske pistekilometer. Verdensklasse er ikke en overdrivelse, når man snakker om Val Thorens og De Tre Dale. Med hjælp fra et moderne liftsystem kan du bevæge dig på tværs af bjergtinder og boltre dig i det enorme skiparadis, hvor udvalget af nedfarter virker næsten uendeligt.

Området er ideelt til både hel- og halvdagsture, og på en uges skiferie  er der pister nok til at kunne udforske nye områder hver dag. I Méribel og Courchevel er der er masser af blå og røde carvingpiste, hvorfor områderne egner sig perfekt til både nybegyndere og lettere øvede. I Méribel finder du bl.a. en af områdets længste og bedste piste, Jerusalem, der strækker sig fra toppen af Méribel og hele vejen ned til St. Martin. Og når du hele vejen til Courchevel, kan du opleve det spektakulære syn af fly der lander og letter lige op ad pisten i en af verdens mindste lufthavne.

Byen

OPLEV BYEN VAL THORENS

Tiden hvor franske skisportsbyer var klædt i grå beton er forbi for længst. I Val Thorens har man skiftet betonen ud med murstens- og træfacader, hvilket bidrager til, at byen oser af fransk alpestemning. Så hvis vejret svigter eller benene bare trænger til pause, er der rig mulighed for at tage en hel eller en halv dag i byen. I ”sportscentret” i centrum af Val Thorens finder man blandt andet både svømmehal, multi- og fitnesscenter, restauranter og et hav af gode ski- og snowboardbutikker hvor shoppingtrangen hurtigt kan blive stillet.

Når sulten efterfølgende melder sig, kan du gå på opdagelse i det franske køkken med et utal af gode restauranter eller hoppe ind forbi en af byens mange delikatesseforretninger, hvor der er mulighed for at få fingrene i nogle af specialiteterne fra Savoieområdet.

FRANSK AFTERSKI I TOPKLASSE

Ønsker du at afslutte skidagen med en øl eller to, findes der i Val Thorens en dertil indrettet ”bar-gade”. Til lyden af live-musik og feststemte mennesker kan du opleve alpernes velsagtens mest ikoniske after-ski bar, danskejede ”Café Snesko”, der heldigvis lukker tidligt nok, til at første lift uden problemer kan nås morgenen derpå.

Unikke oplevelser

APRéS SKI & NATTELIV

I Val Thorens hjerte pulserer den såkaldte "bar gade" med fest og liv. Denne livlige strimmel er perfekt for dem, der har lidt ekstra energi efter en dag på pisten. Uanset om man vil nyde en øl på den danskeejede bar Café Snesko eller danse til den tidlige morgen på verdens største underjordiske diskotek Malaysia, så er der noget for enhver festgald sjæl. Herudover anbefales det at besøge en af Frankrigs afterskisjuveler, nemlig La Foulie Douce. Om dagen samler dette ikoniske sted skiløberer på en solrig terrasse midt på pisten, og hen ad eftermidaggen omdanner det sig til et legendarisk afterski sted. Det er en oplevelse som bestemt vil sætte sit præg.

ADRENALINSUS

I Val Thorens kan de besøgende forvente en spændende vifte af adrenalinpumpende aktiviteter. Hvis benene er ømme, kan man tag på den 6 km lange "Le Tobbogan" kælketur som, alt efter hastighed, byder på en spændingsfyldt og forrygende 30 minutters nedtur. Tilfredsstiller dette ikke adrenalinbehovet, kan man vende sig mod den velkendte "Tyrolienne" zipline som byder på en betagende tur over området med en strækning over 1 km lang, og med hastigheder som kan overstige 100km/t. Foretrækker man at have skiene eller snowboardet på, kan man prøve sine kræfter af i Val Thorens imponerende snowpark.

Skileje og skiskole

Skileje

Lej udstyr hjemmefra og spar både ferietid og penge på plads i Val Thorens. Vi samarbejder med Intersport, som har 3 butikker i byen; ved Balcons, Commercial centre, og Rue de Solei

Pakken som vi benævner "komplet" indeholder ski, støvle, og stave eller snowboard og støvle.

Kategorier:
- Economy: Nybegynder ski
- Standard: Nybegynder til middel avanceret
- Superior: Middel avanceret til avanceret
- Guld: Avanceret skiløber
- Platin: Avanceret skiløber der vil have de bedste ski og nyeste modeller
- Randonee: Touring ski
- Barn: 0-6 år
- Junior: 7-13 år
- Teen: 14-17 år

Du prøver støvle og vælger udstyr på plads - efter kategori. Hvis du er i tvivl, anbefaler vi at du vælger det laveste niveau og opgraderer på plads. 

Udrustning 

 6/7 dage

Ski og stave Economy

613 dkk

Ski og stave Standard

749 dkk

Ski og stave Superior

954 dkk

Ski og stave Guld

1.158 dkk

Ski og stave Platinium

1.431 dkk

Ski og stave Randonee

1.771 dkk

Ski, stave og støvler Economy

947 dkk

Ski, stave og støvler Standard

1.151 dkk

Ski, stave og støvler Superior

1.356 dkk

Ski, stave og støvler Guld

1.560 dkk

Ski, stave og støvler Platinium

1.833 dkk

Ski, stave og støvler Randonee

2.282 dkk

Ski, stave og støvler Barn

402 dkk

Ski, stave og støvler Junior Blå

538 dkk

Ski, stave og støvler Junior Rød 

674 dkk

Ski, stave og støvler Junior Sort

879 dkk

Ski, stave og støvler Teen Blå

811 dkk

Ski, stave og støvler Teen Rød

947 dkk

Ski, stave og støvler Teen Sort

1.083 dkk

Snowboard Standard

749 dkk

Snowboard Superior

954 dkk

Snowboard Guld

1.158 dkk

Snowboard Platinium

1.431 dkk

Snowboard og boots Standard

1.151 dkk

Snowboard og boots Superior

1.356 dkk

Snowboard og boots Guld

1.560 dkk

Snowboard og boots Platinium

1.833 dkk
Skistøvler Economy

334 dkk

Ski- og snowboardstøvler Premium 

402 dkk

 

Skiskole

Priserne for skiskole i Val Thorens kommer i 2024!

Pistekort

Pistekort

Kort

Logo fra Danmarks rejse garantifond
Logo for Danmarks rejsebureau forening