En skiferie til Champoluc passer perfekt til dig, der vil have fuld fokus på skiløbet. Her i det italienske skiområde Monterosa venter 180 km pister, primært røde nedfarter, og off-piste i absolut verdensklasse. Øvede skiløbere og folk med trang til puddersne vil føle sig hjemme.
Det helt særlige ved Champoluc er, at man som regel har området for sig selv. Destinationen er ikke synderlig kendt blandt turister, og det betyder minimal liftkø og masser af plads at boltre sig på, også på dage med frisk sne i offpisten.
| Byens højde | 1.600 m |
|---|---|
| Antal lifte | 38 |
| Højeste skiløb | 3.200 m |
| Liftkapacitet | 49.137 per/t |
| Antal km pister | 180 km |
| Off-piste | Ja |
| Længste nedfart | 12 km |
| Fun-park | Ja |
| Børn | |
|---|---|
| Begyndere | |
| Øvede | |
| Eksperter | |
| Off-piste | |
| Snowboard |
| Charme | |
|---|---|
| Afterski | |
| Shopping | |
| Spisesteder |
Champoluc er en del af Monterosa Ski, der byder på 180 km pister i op til 2.970 meters højde fordelt på de tre dale Champoluc, Gressoney og Alagna. Hver dal har sit præg: Gressoney har de stejlere pister, og Alagna er kendt som et "Freeride Paradise" med lettilgængelig off-piste. Få overblik på pistekortet for Champoluc.
Området passer bedst til øvede, men af de tre byer er Champoluc det bedste valg for mindre erfarne, og der står danske instruktører klar på skiskole i Champoluc. Vil du følge sneen op til afrejse, kan du tjekke snow report for Champoluc.
Med minimum 6 dages liftkort får du desuden 2 dages adgang til flere andre skiområder i Aosta-dalen, blandt andet Cervinia og La Thuile.
Er du til hop, rails og freestyle, har Monterosa også noget til dig. Lige over Champoluc, på Alpe Ostafa, finder du Sarezza Funpark, og længere inde ved Gressoney ligger den store Gabiet-park med rails, kickers og fun boxes. Begge parker giver plads til både nybegyndere og øvede freestylere.
Vil du have mere end de præparerede pister, er Champoluc blandt Alpernes bedste områder for heli-skiing. En helikopter løfter dig op til Monterosas højeste toppe, hvorfra der er uberørt puddersne så langt øjet rækker og en storslået udsigt over de italienske og schweiziske alper.
Du behøver dog ikke en helikopter for at finde fantastisk off-piste. Vil du ud på egen hånd, anbefaler vi en lokal bjergguide af hensyn til rute og sikkerhed. Vores guider i Champoluc kender de lokale bjergguider og hjælper med kontakt og planlægning.
Champoluc byder ikke kun på alpint skiløb og off-piste, men også gode muligheder for langrend. Tag for eksempel den gratis skibus (med liftkort) til nabobyen Periasc, hvor du sammen med Champoluc-området kan nyde 16 kilometer langrendsløjper. Vil du længere, fører skibussen videre til Brusson, hvor der venter yderligere 15 kilometer spor i dalen. Tag på langrend og nyd den smukke, stille natur.
Selvom Champoluc er den største af byerne i Monterosa, er det stadig en lille og charmerende italiensk by. Her er barer med afterski, men stemningen er afslappet, og du skal ikke forvente høj musik og dans på bordene. I stedet bruges afterskien ofte på at snakke om dagens skiløb og morgendagens vejrudsigt, og det er måske netop den fælles passion, der får skientusiaster til at vende tilbage gang på gang. Du finder et godt udvalg af hoteller og lejligheder i Champoluc tæt på lift og pist.
Maden i Champoluc er en autentisk og rustik oplevelse, perfekt til dem, der elsker de klassiske italienske retter. På pisterne og i byen kan du stille sulten med pizza og pasta på hyggelige restauranter, og efter en dag på ski kan du slukke tørsten på en solterrasse med en iskold Aperol Spritz eller en varm kop kakao.
Undgå at slæbe udstyr frem og tilbage ved at leje et skidepot ved liften Crest, så du har nem adgang til både lift og pist. Depotet koster €30 pr. person pr. uge og bestilles via vores guide på destinationen. Mangler du udstyr, kan du også arrangere skileje i Champoluc inden afrejse.
Champoluc er en destination for dig, der vil have skiløbet i centrum og freden med i købet. Her er de vigtigste grunde til at vælge området:
Champoluc by ligger i cirka 1.570 meters højde, og pisterne i Monterosa Ski når op til omkring 2.970 meter. Punta Indren-liften går helt op i 3.275 meter, hvorfra erfarne skiløbere kan komme ud på lange off-piste-nedfarter.
Området henvender sig primært til øvede, men af de tre byer i Monterosa Ski er Champoluc det bedste valg for mindre erfarne, og der er danske instruktører på skiskolen.
Monterosa Ski byder på 180 km pister fordelt på 47 km blå, 123 km røde og 10 km sorte.
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.
Skidresa till
Alperna med Slopestar