Skip to main content

Østrig

Skirejser til Østrig

En skirejse til Østrig er blandt danskernes favoritter, når der skal holdes skiferie i Alperne. Skiløb af høj kvalitet for både store og små, moderne skiområder, en varm gæstfrihed og ægte afterski er bare nogle af grundene til, at Østrig topper listen hos mange danskere.

Østrig har simpelthen alt! Uanset om du leder efter et familievenligt område med hyggelige byer, eller om du leder efter udfordrende skiløb med festlig afterski, så har Østrig noget at tilbyde.

En skirejse til Østrig har noget til alle skiløbere

Østrig har en lang tradition for skiturisme, og de kan derfor med rette betragtes som eksperter på området. Derfor er udbuddet af destinationer stort og skiløbet utroligt varieret.

Det betyder, at du kan finde alt fra store sammenhængende skiområder med høje bjergtinder og kilometerlange pister til mere familievenlige områder med gode begynderbakker og hyggelig stemning.

Så uanset om du er nybegynder, rejser med barn eller er en erfaren skiløber, så finder du i Østrig en destination, der passer perfekt til dig.

OPLEV SKILØB AF HØJESTE KVALITET I ØSTRIG

På din skirejse til Østrig kan du forvente skiløb af højeste kvalitet. De sidste år er der blevet investeret store milliardbeløb i de østrigske skiområder, og liftsystemerne er i konstant forbedring for at kunne opretholde den høje standard.

Mange skiområder er de seneste år blevet forbundet med nye litfforbindelser, så du kan få endnu flere pistekilometer på dit liftkort. Desuden er østrigerne blevet utroligt dygtige til at producere kunstig sne med snekanoner, hvilket giver høj snesikkerhed de fleste steder.

De mange moderniseringer har heldigvis ikke ødelagt den østrigske charme, så din skirejse til Østrig byder derfor stadig på gode muligheder for at komme forbi hyggelige og autentiske byer i det smukke alpelandskab.

For mange skiløbere er frokosten et højdepunkt på dagen, og i Østrig har du altid et hav af gode muligheder for at svinge ind forbi en hyggelig hytte, når sulten trænger sig på. Her kan du blandt andet prøve østrigske klassikere som schnitzel, gullash eller tiroler gröstl. Til kolde dage kan du varme dig med en varm kakao eller måske et glas glühwein - østrigernes bud på en glögg.

Det er takket være kombinationen af de moderne skiområder, den store variation og den hyggelige charme, at mange vælger at rejse til Østrig år efter år.

OPLEV VORES SKIDESTINATIONER I ØSTRIG

Som sagt, så kan Østrigs mange skidestinationer opfylde alle skiløberes ønsker og behov.

Leder du efter en kombination af varierende skiløb og en by med masser af liv og fest, så er en skirejse til Bad Gastein et godt valg. Bad Gastein er desuden kendt for de afslappende kurbade, som er en perfekt kur til trætte skikroppe.

Hvis du er på jagt efter et varieret og sammenhængende skiområde, så er en skirejse til Saalbach oplagt. Udover at have et godt og sammenhængende liftsystem, så finder du i Saalbach også Alpernes bedste afterski, ligesom der er fantastiske muligheder for god offpiste.

Rejser du med børn, så er det vigtigt med et begyndervenligt skiområde, der er let at finde rundt i. Her er en skirejse til Wagrain perfekt, og udover det gode skiområde, har I også mulighed for at besøge det underholdende vandland i byen.

Skal skiområdet være snesikkert og skal byen være stor, så er en skirejse til Zell am See et godt alternativ. Her har I nemlig mulighed for skiløb på gletsjeren Kitzsteinhorn, og aftenerne kan bruges i den store by med et godt udvalg af butikker, barer og restauranter.

FAMLIEVENLIGE SKIREJSER TIL ØSTRIG

Østrig er et godt valg, når du skal på skiferie med familien. Mange destinationer er yderst børnevenlige, og flere steder findes der dedikerede børneområder, så også de mindste kan få en god og tryg introduktion til skiløb i Alperne.

Især Wagrain kan anbefales, hvis du skal på skiferie med børn. Det store udvalg af børnepister og de mange danske skiinstruktører gør det til et perfekt sted at slå sine første folder på ski.

AFTERSKI I ØSTRIG - DET VIL DU IKKE GÅ GLIP AF!

Hvis afterski er en vigtig del af skirejsen for dig, så kommer Østrig ikke til at skuffe dig. Østrig er et ægte paradis for folk med trang til afterskiens gode og festlige stemning. Efter en lang dag på ski, sværmer skiløbere ofte mod de populære afterskibarer for at runde dagen af med en kold øl, dans på bordene og festlig musik.

Vil du have den ultimative oplevelse med afterski, skal du opleve Hinterhag Alm i Saalbach. Her får du den ægte oplevelse af østrigsk afterski, og det er ikke uden grund, at stedet flere gange er blevet kåret til Europas bedste afterskibar.

AT REJSE TIL ØSTRIG MED FLY, BUS ELLER BIL

Det er utroligt enkelt at rejse til Østrig på skiferie, og du kan vælge mellem at flyve, køre i bus eller at køre selv. En stor fordel ved Østrig er, at alle skidestinationer har en relativt kort transporttid fra lufthavnen, og du skal derfor ikke bruge for lang tid i bussen.

Østrig ligger også i en overskuelig afstand fra Danmark, og mange vælger derfor enten køre i bus eller køre i egen bil. Fordelene ved dette er blandt andet, at man ofte får muligheden for at få hele otte dages skiløb på sin skiferie.

EN SKIFERIE TIL ØSTRIG HAR HELT ENKELT DET HELE

Som sagt, så byder en skiferie til Østrig på noget til enhver - uanset alder og niveau. Landets mangeårige skitradition har ført til gode og omfattende skiområder, og du finder alt fra familievenlige områder til mere udfordrende skisystemer.

Alle Østrigs skidestinationer har dog det til fælles, at de byder på skiløb i topklasse og hygge i charmerende og autentiske omgivelser. Det er netop dette, der har fået skiløbere til at vende retur til Østrig år efter år.

Fritekstsøgning

Bad Gastein

BAD GASTEIN

Skirejser til Bad Gastein - En skirejse til Bad Gastein er en skøn blanding af fantastisk skiløb og en charmerende by med masser af underholdning. Derfor er Bad Gastein også blevet en sand klassiker hos danskere, der tager på skirejse til Østrig. Bad Gastein er perfekt placeret i et lækk...

Alpendorf

Alpendorf

Skirejse til Alpendorf - Alpendorf er et charmerende skisportssted i Østrig i nærheden af den skandinaviske favorit Wagrain. Området er yderst børnevenligt og perfekt til en familieferie på ski, uanset om det er de smås første gang, de står på ski, eller om de har flere ugers erfaring. D...

Saalbach

SAALBACH

Skiferier til Saalbach - En skiferie til Saalbach er en ægte østrigsk klassiker. Her findes nemlig alt det, som mange skiløbere leder efter, når de bestiller en skiferie til Østrig. Variererende skiløb, et sammenhængende skiområde, en charmerende by og afterski med fart på - Saalbach har...

St Anton

ST ANTON

SKIFERIE I ST. ANTON En klassiker med fantastiske oplevelser på og uden for pisterne - For de fleste skigæster er St. Anton er velkendt klassiker i Alperne. Det er et af de mest berømte skiområder i Europa, og det er ikke uden grund. Med 305 kilometer pister er der rig mu...

Wagrain

WAGRAIN

Skiferie i Wagrain - I hjertet af Salzburgerland ligger danskerfavoritten Wagrain. Byen ligger i midten af de tre dale, der tilsammen går under navnet Salzburger Sportwelt Amadé, som også huser andre populære destinationer. Wagrain har i mange år været en af de mest populære destinatione...

Zell am See

ZELL AM SEE

Skiferie i Zell am See - Flottere bliver det ikke med Zell am See placeret helt ned til den krystalklare bjergsø Zell, og med de snehvide bjerge som idyllisk bagtæppe. I dag strækker skiområdet sig over hele 408 kilometer pister fordelt på områderne Schmittenhöhe, Kaprun og Saalbach Skic...

Bad Hofgastein

Bad Hofgastein

Skirejser til Bad Hofgastein - En skirejse til Bad Hofgastein er en skøn blanding af fantastisk skiløb og en charmerende by med masser af underholdning. Bad Hofgastein er perfekt placeret i et lækkert skiområde med mere end 200 kilometer pister. Der findes skiløb til alle i Bad Hofgaste...