Pension: Halv
Hotel Savoy Edelweiss ligger lige i centrum af
Sestriere. Her bor I tæt på alt, og med bare 250 meter til nærmeste skilift og piste og med kun 100 meter til byens svømmehal bliver det ikke meget bedre. Hotel Savoy Edelweiss er familiedrevet med servicen i top, og hos Alessandro og Laura vil I opleve en gæstfrihed og en afslappet atmosfære, som gør, at I bare må komme tilbage år efter år. Hotel Savoy Edelweiss har værelser af forskellige typer, men gennemgående for dem alle, er en varm og hyggelig stil, hvor I straks føler jer hjemme.
Mindre wellnessområdeEfter en veloverstået dag på ski kan I nyde en øl eller et glas vin i baren, og hotellet byder også på et mindre wellness-område, hvor I kan slappe helt af efter dagens strabadser med mulighed for at tilkøbe en omgang massage. Prisen er 25€ pr person pr. indgang. Grundet stigende elpriser kræver det minimun 5 personer for at wellness centeret har åbent. Man booker dagen i forvejen inden 20.00 hvorefter hotellet laver en plan.
Herudover har hotellet også et hyggeligt opholdsrum i tilknytning til baren, hvor I kan hygge jer med spil og læsning. Hotel Savoy Edelweiss tilbyder også WIFI på værelserne, ligesom der er elevator og skikælder.
Hotel Savoy Edelweiss er kendt for sit gode køkken, og I restauranten bliver I budt på en stor morgenbuffet med alt, hvad hjertet kan begære. Og aftensmaden byder på en stor buffet af klassiske italienske hvor man både finder forret, hovedret og dessert.
Glæd jer til at bo på et af Sestrieres mest stemningsfyldte og gæstfrie hoteller.
Værelsestype
Et hyggeligt dobbeltværelse på ca. 11-15 m², ideelt til par eller enlige. Værelset har to separate senge, tv med satellitkanaler, telefon, sikkerhedsboks, hårtørrer og gratis Wi-Fi. Det er indrettet i klassisk alpestil med varme farver og træpaneler, som skaber en hjemlig bjergstemning. Privat badeværelse med bruser og toilet.
Faciliteter: Brusebad, hårtørrer, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)
Mere rummeligt end standardværelset, ca. 12-16 m², med mulighed for at huse 2-3 gæster takket være en ekstra sovesofa. Inkluderer tv, telefon, sikkerhedsboks og hårtørrer. Eget badeværelse med bruser eller badekar og toilet. Indretningen er lys og indbydende og følger hotellets alpine tema med håndmalede møbler.
Faciliteter: Brusebad, hårtørrer, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)
Komfortabelt dobbeltværelse på ca. 18 m², designet til 2 personer. Det har tv, sikkerhedsboks, gratis Wi-Fi, hårtørrer og endda en minibar. Badeværelset har badekar med hovedbruser, og nogle af værelserne har egen balkon, hvilket giver en ekstra dimension af komfort. Det alpine trætema og den bløde belysning skaber en afslappet atmosfære.
Faciliteter: Badekar, hårtørrer, minibar, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)
Prestige-værelset er en elegant løsning på omkring 18-22 m² med plads til 2-3 personer (sovesofa til den tredje person). De har tv, sikkerhedsboks, hårtørrer, minibar og gratis Wi-Fi. Badeværelset har badekar med hovedbruser, og mange af værelserne har balkon med udsigt over bjergene. Indretningen er varm, autentisk og skabt til dem, der ønsker lidt mere stil og plads under deres ophold.
Faciliteter: Badekar, hårtørrer, minibar, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)
Familieværelset er ca. 20-24 m² og har plads til 2 voksne og op til 2 børn med ekstra enkeltsenge. Værelset er udstyret med tv, sikkerhedsboks, hårtørrer, gratis Wi-Fi og minibar. Det er indrettet i en varm træ- og alpestil. Badeværelset har bruser og toilet. Der er masser af plads til familiens behov i en hyggelig skihytte-stemning.
Faciliteter: Brusebad, hårtørrer, minibar, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)