Book din skiskole hjemmefra og spar både tid og penge, når du ankommer til Ischgl. Vi samarbejder med Skischule Ischgl – den største og mest erfarne skiskole i området – som tilbyder et bredt udvalg af undervisning for både børn og voksne. Uanset om du er nybegynder eller erfaren skiløber, kan du finde et kursus, der passer til dit niveau.
Der undervises primært på engelsk og tysk, men ofte er der også danske skilærere ansat, så chancen for at få undervisning på dansk er god. Gruppeundervisning for børn er fra 6–15 år, mens de yngste kan få børneskiskole (børnehaveski) efter forespørgsel. Derudover tilbydes snowboardundervisning samt mulighed for privatlektioner, hvis du ønsker ekstra fokus og hurtigere udvikling.
Mødestedet for alle grupper og niveauer er centralt placeret ved Idalp, hvorfra du nemt kan komme videre ud på ski. Husk at booke i god tid, da pladserne er populære og hurtigt bliver fyldt op. Ønsker du en ekstra oplevelse ud over det sædvanlige, kan du på forespørgsel også booke offpistundervisning og udforske de mere adrenalinfyldte sider af Ischgls terræn.