Pension: Halv
Hotel Caminetto er et stort hotel med halvpension og gode faciliteter. Hotellet ligger i rolige omgivelser i udkanten af
Canazei, og hotellets gratis minibus transporterer gæsterne til og fra hovedliften inde i byen. Minibussen kører om morgenen og om eftermiddagen i kontinuerlig pendulfart. Derudover kan man ringe fra liften til hotellet, hvis man gerne vil hentes. Den offentlige bus kører cirka hvert 20. minut mellem hotellet og liften.
På Hotel Caminetto har du halvpension med en stor morgenmadsbuffet med alt, hvad hjertet kan begære, lige fra flere forskellige typer croissanter og kager til æg, skinker, oste, yoghurt og juicer. Om aftenen kan du se frem til at nyde en lækker tre-retters middag efter en god dag på ski.
Hotellet har flere spændende faciliteter, heriblandt et fitnesscenter, en stor bar og et diskotek i kælderen. Er musklerne ømme efter skiløbet? Så tag et smut forbi hotellets wellnessafdeling, hvor du mod en mindre betaling på 10 Euro, får adgang til blandt andet indendørs pool, sauna og tyrkisk bad. Hotellet er det perfekte valg til
familier og
grupper, som ønsker at bruge aftenerne på hotellet og udnytte de mange faciliteter.
Dobbeltværelse Classic
Enkelt dobbeltværelse på 16-18 m2 med dobbeltseng. Værelset er bygget i charmerende stil og har eget badeværelse. Værelset har en sovesofa til to personer.
Faciliteter: Brusebad, hårtørrer, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)
Dobbeltværelse Convenient
Et mindre og billigere dobbeltværelse på 14-18 m² til 2 personer. Værelset er velindrettet og har eget bad og toilet.
Faciliteter: Brusebad, hårtørrer, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)
Dobbeltværelse Prestige
Større og mere bekvemt dobbeltværelse på 18-25 m² med dobbeltseng. Værelset har eget badeværelse. Værelset har en sovesofa til to personer.
Faciliteter: Brusebad, hårtørrer, minibar, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)
Enkeltværelse
Hyggeligt enkeltværelse på 14-16 m2 med eget badeværelse.
Faciliteter: Brusebad, hårtørrer, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)
Dobbeltværelse for 1 person
Enkelt dobbeltværelse på 16-18 m2 med dobbeltseng. Værelset er bygget i charmerende stil og har eget badeværelse.
Faciliteter: Brusebad, hårtørrer, safebox, toilet, tv, wifi (gratis)