Hosquet Lodge åbnede dørene første gang i 2011. Her finder I et sted, der drives med stor passion og gæstfrihed af Federica og Fabrizio, som vil gøre alt for, at I føler jer hjemme i Cervinia. Hosquet Lodge ligger i rolige omgivelser, men stadig kun fem minutters gang til liften og gågaden. I kan næsten køre på ski helt til huset, hvilket giver jer en optimal placering på jeres skiferie.

Lejlighederne
Hosquet Lodge tilbyder nogle af de smukkeste og mest moderne lejligheder i Cervinia, og deres indretning af naturens egne materialer skaber en varm og charmerende atmosfære. Værelserne er rummelige og der er fine veludstyrede køkkener. Det er det perfekte valg for mindre grupper eller familier på tur sammen. Her er masser af plads til afslapning og hygge i godt selskab.